Jim Lahey’s grydebrød.
Ingredienser
1 g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
3 dl vand
400 g hvedemel
8 g salt
Et lille trick til at få brødet til at smage som om det var lavet på en surdej, er at erstatte 1/4 af vandet med øl og tilsætte en spiseske eddike.
En gryde, der kan gå i ovnen, jeg har selv brugt en stegeso det fungerer fint.
Min stegeso er dog ret stor, så jeg laver dobbelt portion. (husk dobbelt op på ingredienser ikke betyder dobbelt op på gær.
Jeg pejer at bruge ca. 1,5 gange gærmængden.
Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet i en skål, og bland resten af ingredienserne i.
Du skal ikke ælte, men bare vende melet med vand i 30 sekunder, indtil alt melet er vådt.
1. Ingredienserne vendes løst sammen – den lange hævning erstatter æltning.
Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen stå på bordet i 12-24 timer – Jo længere jo bedre.
2. Dejen efter hævning – nu har dejen dannet lange, elastiske strenge af gluten.
I nogle opskrifter står der at man skal hælde dejen ud på et bord med mel og folde den.
Jeg har nu hældt den direkte i den varme gryde, og det har virket perfekt hver gang.
Dette giver et rustikt brød.
Tænd ovnen i god tid, sæt den på 250 grader og lad den blive helt varm.
Sæt din gryde eller stegeso i den varme ovn, Gryden skal stå i ovnen i mindst 30 minutter for at blive varm.
Tag den brandvarme gryde ud, og hæld med det samme dejen op i gryden – det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.
Sæt gryden i ovnen med låg på, gryden med låg virker som en dampovn og bag i 30 minutter.
Tag låget af, sænk temperaturen til 230 grader, og bag i yderligere 15 minutter.
Tag brødet ud af ovnen, vip det ud af gryden og lad det køle helt på en rist.
Brødet smager også fantastisk dagen efter, både på brødristeren og direkte fra posen.